To nye ansigter i Brøndby-truppen

Selvom futsalsæsonen endnu ikke er sparket igang, så er træningen så småt begyndt og oprustningen til den nye sæson i Brøndby IF er startet.

Brøndby IF har allerede tilknyttet to spillere forud for den kommende sæson. De to nye spillere på Brøndbyholdet er 29-årige Malik Juhl og 23-årige Mike Larsen. I Brøndby glæder man sig meget til at se de to nye spillere i aktion.

Cheftræner i Brøndby IF, Steven De Oliveira Schumann, har sagt følgende om de to nyerhvervelser:

“I Malik får vi en spiller med masser af futsalerfaring, og en pivot der har fart og kan sparke med begge ben, hvilket er en af hans spidskompetencer.”

“Mike er jo en tidligere Brøndbydreng og jeg er glad for at have fået en spiller ind med den arbejdsiver vi gerne vil have og de muligheder Mike giver os i vores spil, med hans evner og erfaring på futsalbanen.”

Der er i den grad en positiv stemning omkring de to nye spillere. Nu får de efteråret til at træne og spille sig ind på holdet inden Ligaen starter op til vinter.

 

 

Vær den første til at kommentere

Skriv en Kommentar

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.