Ingen Bekymring I Brøndby Trods To Nederlag

Af: Simon Lindgren

Brøndby IF Futsal er sikker på at være en del af Final 8. De er pt. placeret på en tredjeplads med 22 point efter 11 kampe, og kan kun hentes af et enkelt hold.

Inden sæsonen blev skudt i gang havde Brøndby dog “kun” et mål om at blive en etableret del af ligaen.

“Første mål var at blive et solidt midterhold. Efter den gode sæsonstart satte vi et nyt mål, som var at nå til Final 8.”

Selvom om Brøndby har tabt de to seneste kampe mod henholdsvis Albertslund IF og FC Fjordbold, så mener cheftræner, Steven De Oliveira Schumann, ikke, at der er tale om, at holdet er gået i stå.

“Jeg synes ikke, at vi er gået i stå. Vi har traditionelt svært ved at slå Albertslund, og i kampen mod Fjordbold viser vores analyseprogram, at vi har flere afslutninger end dem.”

Cheftræneren er dog heller ikke bekymret efter de to nederlag.

“Vi er ikke nervøse for de næste par kampe. Vi har en stor tro på egne evner, så vi ved, hvad vi kan.”

Brøndby IF har præsteret på et rigtigt højt niveau i denne sæson og sikrede sig allerede billetten til Final 8 den 20. januar. Så det er et hold, der kan præstere på et rigtig højt niveau. Det bliver dog også nødvendigt, hvis Brøndby skal have succes ved slutspillet.

“I sidste ende er vi jo Brøndbyernes IF, og vi går altid efter guldet, men lad os se om det kan blive i år. Vi skal kæmpe benhårdt. Der bliver ikke givet noget ved dørene, når vi skal spille mod de bedste hold i Danmark.” – Siger Steven De Oliveira Schumann.

Brøndby IF har spillet i landets bedste række siden 2017.

 

Vær den første til at kommentere

Skriv en Kommentar

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.