Stor søndag for JB Futsal Gentofte

Søndag eftermiddag var der dobbeltarrangement i Kildeskovshallen. FC Fjordbold var på besøg med både 1. og 2. holdet. Der var således lagt op til topopgør i såvel ligaen som i den næstbedste række – øst serien, idet det var sidste sæsons nummer 1 og 3 i begge rækker, der mødtes.

I ligakampen fungerede spillet for JB Futsal Gentofte fra første fløjt, og efter godt 8 minutter stod der 3 – 0 på lystavlen. Selv om Fjordbold fik reduceret, blev kampen aldrig rigtig spændende og endte 8-2. Med til fortællingen hører det også, at Fjordbold manglede et par profiler, mens JB Futsal Gentofte var i noget nær stærkeste opstilling.

De to 2. hold spillede noget mere afventende i begyndelsen. Ved pausen førte JB 1 – 0, men så skiftede kampen karakter og hjemmeholdet fik et offensivt overtag. Kampen sluttede 5 – 0.

For JB Futsal Gentofte var det ikke kun de 6 point, som betød noget. For første gang var det muligt at stille op med 25 forskellige spillere med niveau til de to kampe – og med 3 U23 spillere, der spillede dobbelt, betød det, at hjemmeholdet stillede med fuldt hold på 14 til begge kampe.

IMG_20181118_152307

Christian Bommelund var ude med karantæne…

Vær den første til at kommentere

Skriv en Kommentar

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.