Lystrup hentede to gode sejre på Als

Lørdag var Lystrup Futsal på langfart til Als, hvor man i SwipBox Arena i Sønderborg skulle spille to ligakampe.

Første kamp var mod Midtals, og her var Lystrup klart bedst. Ved pausen var man således foran med 3-0 på to mål af Niklas Mehlsen og et af Andrej Podstavek.

2.halvleg handlede for Lystrup om at økonomisere med kræfterne til den næste kamp. Det blev dog også 4-0 ved Michael Pedersen og 5-0 ved Jannik Mehlsen inden Midtals’ Jetmir Rrahmani reducerede til slutresultatet 5-1.

Anden kamp var mod Sønderborg Inter og der var i den grad lagt op til revanche. Det omvendte opgør endte nemlig 25-2 i Lystrup Hallen.

Det blev en tæt kamp, hvor Sønderborg længe så ud til at skulle tage point fra topholdet. Det blev 1-0 til Sønderborg ved Ala Abdul Halim efter 12 minutter. Lystrup svarede igen og Jannik Mehlsen gjorde det til 1-1. Inden pausen var Sønderborg igen på spil og Ahmed Charaf gjorde det til pausestillingen 2-1.

Anden halvleg startede bedst for Lystrup og Jannik Mehlsen fandt endnu engang netmaskerne til 2-2. Kort tid efter fik Sønderborg tildelt straffe som dog blev reddet af Lystrups målmand Jacob Voss. Det blev dog startskudet til en god periode for Sønderborg og det blev både 3-2 og 4-2 ved hhv. Nicklas Spangborg og Ermin Kasumovic.

Pludselig lignede det sæsonens første nederlag til Lystrup, men så ændrede kampen igen karakter. På mål af først Lasse Meyer, to gange Jannik Mehlsen og Mark Mikkelsen var Lystrup nu foran med 6-4. Ala Abdul Halim reducerede til 6-5 inden Andrej Podstavek gjorde det til slutresultatet 7-5.

Efter weekendens øvrige kampe er stillingen uændret i toppen, og derfor er Kolding stadig i front, Lystrup på 2.pladsen og Lundergård på 3.pladsen. Der resterer 5 kampe i sæsonen.

Næste kamp for Lystrup er fredag den 3.februar i Lystrup Hallen når Aalborg Futsal Klub kommer forbi.

Vær den første til at kommentere

Skriv en Kommentar

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.