Kolding Futsal måtte nøjes med det ene point

Af SportK

Futsal Liga Vest, Kolding Futsal-Aalborg Futsal Klub 5-5

Der er tre klubber, der kæmper om de to pladser til Final Four. Det er Sønderborg Inter med 30, Kolding Futsal med 26 samt Hjørring Futsal med 25. Ingen andre hold kan komme i betragtning. Der mangler to spillerunder, hvor Kolding møder henholdsvis Midtals og Søhus Stige – begge på udebane – mens Hjørring mangler Aalborg hjemme og Midtals ude. Så det hele er stadig åbent omend man nok må sige, at Sønderborg Inter næsten ikke kan undgå at være det ene hold, der går til de afgørende kampe.

Dagens kamp mod Aalborg var vanskelig.

– De ville ikke rigtig andet end at stå defensivt og satse på, vi mistede bolden. Vi var kun syv mand i dag, og vi formåede aldrig at komme rigtig gang med spillet. Så vi var i problemer, men reddede dog det ene point. Alt i alt må det siges at være okay, sagde Jacob Andersen, der selv måtte på banen, da for eksempel Peter ‘Pete’ Madsen måtte melde forfald med influenza.

Abud og Søren Møller Jensen med to mål hver plus Narek Djoulakian var målscorere.

– Abud var rigtig god i dag, roste Jacob Andersen.

Næste kamp er den kommende lørdag i Midtals.

Vær den første til at kommentere

Skriv en Kommentar

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.