KFB/FK Badebolds 1. oprykning i hus

Inden starten på årets futsalsæson gik KFB og FK Badebold i holdsamarbejde omkring et herre- og et dame hold. Dette holdsamarbejde er på vej til at komme ud af sæsonen med stor succes. 

Lørdag sikrede “klubben” sig den første oprykning, da kvindeholdet spillede sig til en suveræn sejr i Kvinde Københavnerserien. Her har holdetgjort rent bord med 9 sejre i 9 kampe!

KFB skriver følgende på deres hjemmeside:

Med en 5-4 sejr i den sidste kamp mod et solidt Skjold-hold, gjorde vores stærke hold rent bord og vandt KS i suveræn stil- 9 kampe , 9 sejre fantastisk. Finn Nørgaard var på plads med sit Canon-apparat.
Stemningen i truppen er rigtig god og alle spillerne bidrager væsentligt via den løbende udskiftning i kampene.
Alle giver hvad de har i et intenst pres på modstanderne og via godt og sikkert samspil. Det er en fornøjelse at følge.
Det er et meget flot resultat dette holdsammarbejde nu resulterer i og vi glæder os til fortsættelsen…
ET STORT TILLYKKE TIL JER ALLE.

Herrerne også på vej i ligaen

Også holdsamarbejdets herrehold ser ud til at rykke op i danmarks bedste futsalrække. Efter 9 spillerunder i Række Øst(1. division) ligger holdet på en opryknings-plads, 5 point foran nærmeste konkurrent, FC Saget. Netop de 2 hold mødes lørdag d. 3. februar i en kamp der mere eller mindre kan sikre KFB/FK Badebold samarbejdet sæsonens 2 oprykning til danmarks bedste række.

Vi kender ikke til nogle forhistorier, hvor det er lykkedes en klub at spille sig op på højeste niveau for såvel herre som kvinder, så måske er det et lille stykke danmarkshistorie der er ved at blive skrevet?

Vær den første til at kommentere

Skriv en Kommentar

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.