Nu kan du tilmelde dig DBUs Futsal-kurser

Af DBU.dk

Interessen for futsal er stigende, og dermed også behovet for dygtige trænere. DBU afholder kurser for futsal-trænere flere steder i Danmark, og der er netop nu åbnet for tilmeldingen til kurserne.

Har du hang til lidt mere teknisk fodbold, hvor fodbolden er mindre, og spillet foregår indendørs? Så er futsal måske noget for dig. Hvis du samtidig har lyst til at træne et futsal-hold, eller måske allerede træner et og vil blive endnu dygtigere, er der nu mulighed for at blive futsal-ekspert med DBU’s trænerkurser.

Der er tre kurser for futsal-trænere, og de er som følger:

Futsal 1: Intro til futsal (3 timer)
Futsal 1: Individuelle færdigheder 1 (6 timer)
Futsal 1: Taktik 1 (6 timer)

På kurserne får du en øget forståelse for futsal og de taktiske aspekter af spillet samt den tekniske spillerudvikling og et overblik over, hvilke færdigheder fra futsal der kan overføres til almindelig fodbold.

Hvis du har lyst til at blive klogere på sporten, kan du tilmelde dig et eller flere af kurserne her.

Der kan komme flere kurser i løbet af året.

Vær den første til at kommentere

Skriv en Kommentar

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.