JB: Så kom DM guldet i hus

Foran fyldte huse i Kildskovshallen sikrede de lokale helte sig lørdag aften de eftertragtede pokaler og medaljer fra DBU og DIF.

Finaler skal vindes, og det blev den. Resultatet af anden kamp blev ligesom den første kamp 4-3, men til forskel fra den første kamp var hjemmeholdet i god kontrol kampen igennem.

Det gode resultat på udebane betød at presset var på udeholdet fra Inter Sønderborg, og da Mads Falck efter fornemt forarbejde af holdkammeraterne valgte at sætte sit navn på scoringslisten igen med 2 flotte mål, så sænkede roen sig for de blåklædte JB drenge. Falcks andet mål iøvrigt på en detalje opkaldt efter en kær ven.

En scoring til 2-1 kort før pausen gav Inter et lille håb at tage med i omklædningsrummet og gav dem yderligere forhåbninger.

Men i anden halvleg ville Zaki det ganske anderledes, et flot opspil på Arildsen med et efterfølgende dødsløb af Zaki blev afsluttet med en flot stiv tå gennem benene på Skipper og så stod den 3-1.

3-2 skulle det dog hurtigt blive, da Inter fik reduceret på et mystisk dømt straffe til udeholdet, videobilleder kan ihverfald ikke dokumentere hvad der faktisk skete, men Zaki blev ihvertfald dømt for en ulovlighed i feltet.

VI fortsatte det tålmodige spil og vidste at der ville komme flere åbninger, og på en suveræn soloaktion af Adam kom vi foran 4-2. Sidste mål i kampen blev sat ind af Merling, desværre var den flotte afslutning mellem benene på vores egen keeper og dermed blev kampens resultat igen 4-3.

Inter troede på deres chance for at levere et godt resultat i Gentofte og vinde DM guldet, ros for deres indstilling til det. Inter er et hold der spiller med hjertet og det afføder respekt. De giver sig 100% i alle nærkampe og returløb og giver ikke op. I dag manglede de dog lidt taktiske modtræk da kampen gik ind i den afsluttende fase, men mon ikke de kommer stærkt tilbage næste år.

Se højdepunkter fra kampen her

Vær den første til at kommentere

Skriv en Kommentar

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.