JB Futsal bliver helårsklub.

I år har været et godt år for JB Futsal. Vores Ligahold har allerede nu, med en kamp tilbage mod København Futsal, vundet Liga øst og dermed klar til DM Semifinale på hjemmebane i Kildeskovshallen d. 3/3.

Endnu kender vi ikke vores modstander, men det bliver afgjort i weekenden. Der er to muligheder i form af Kolding eller Hjørring.

Derudover har vores 2. hold spillet i Futsal Serie øst der er den 2.bedste række og holdet haft mange gode kampe der har været udviklende for alle spillere.

Siden opstarten i september har vi kunne tilbyde træning og kamp til 33 spillere og fremmødet har været godt henover hele sæsonen.

Det betyder at vi nu har besluttet os for at tilbyde futsaltræning som helårssport. Vi håber at vi med dette tiltag kan udvikle vores klub og spillere yderligere, samt skabe større interesse for vores fantastiske sport.

Konkret betyder det at vi fortsætter træningen hver onsdag frem mod sommerferien, og sidste træningsdag vil derfor være onsdag d. 20 juni.

Der vil være mulighed for at nye Interesserede spillere efter forudgående aftale kan deltage i vores træning om onsdagen – har det din interesse eller vil du høre mere om projektet skal du være velkommen til at ringe eller skrive til Christian Peytz på telefon 40405770 eller email: cp@peytz.dk

På vegne af trænerteamet
Andreas Birkedal, Christoffer Haagh & Bo Holden

Vær den første til at kommentere

Skriv en Kommentar

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.