Hauglund har succes i Brasilien

Morten Hauglund har succes på banerne i Brasilien, hvor han er tilbage i den klub han tidligere har fejret store triumfer med, Botafogo/Helênico. Vi har været i dialog med Morten  Hauglund og fået følgende opdatering på det Brasilianske-Futsalliv.

Jeg spiller for min gamle klub, Botafogo/Helênico, som jeg også spillede for, sidste gang jeg boede i Rio de Janeiro. Jeg har en aftale med klubben gældende disse to sæsoner. Mange af spillerne fra holdet er de samme, som jeg vandt mesterskabet Campeonato Carioca med i 2016. Derudover er der flere spillere som efter mesterskabet er blevet købt til hold i den italienske, polske, portugisiske og franske liga. Vi har et stærkt hold med stor erfaring, og forventningen er at vinde mesterskabet endnu engang.

Med Botafogo/Helênico er vi i gang med at spille Copa Cidade Maravilhosa. Vi har kvalificeret os til finalekampene med et enkelt nederlag i kvalifikationsrunden. Vi spiller i Parque Olímpico, som blev åbnet til De Olympiske Lege i 2016.

I arenaen ved siden af spiller Flamengo Basketball hold kamp i den nationale liga og i den tredje arena træner det brasilianske volleyball landshold. En helt fantastisk infrastruktur, som gør forholdene til nogle af de bedste jeg har spillet under.

hauglund1 Hauglund2 Hauglund3 Hauglund 4

Vær den første til at kommentere

Skriv en Kommentar

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.