Brøndby IF med i toppen efter to kampe

Foto: Simon Lindgren. Fra kampen mellem SBV 09 - Brøndby IF

Futsalsæsonen er endelig gået i gang, hvilket betyder, at holdene, i den bedste danske række, kæmper ihærdigt for de bedste placeringer i tabellen.

Brøndby IF er startet ganske pænt i den nye sæson, hvor det er blevet til to sejre ud af to mulige. I sæsonåbningen blev det til en sejr på 1-7 over SBV 09. Det var dog en lidt tættere affære i anden spillerunde, da man vandt 2-1 over Nørrebro.

“Fællesskabet har skullet stå sin prøve i starten, da vi har fået fire nye spillere ind. Det er blevet til to sejre, men fællesskabet skal vise sig, når vi har modgang.” 

Sådan lyder det fra cheftræner, Steven De Oliveira Schumann, der er yderst tilfreds med de to sejre, men også ved, at der kommer kampe, hvor det bliver endnu sværere.  

“Det var to hold som vi også hentede point mod i sidste sæson. Jeg er bare glad for, at det endte med to sejre.”

Selvom Brøndby ligger i toppen af tabellen efter de to første kampe, så har det ikke rokket meget ved målsætningen for sæsonen, siger cheftræneren:

“Målsætnigen for denne sæson er at forbedre os fra sidste sæson, så en top 5 placering er målet. Vi kigger dog på vores muligheder for at komme med i Final Eight i år.” 

Brøndby IF’s næste opgave er søndag d. 25. november klokken 17, hvor Albertslund IF Futsal er værter.

Vær den første til at kommentere

Skriv en Kommentar

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.