FC Fjordbold pressede og tog point fra mestrene

Eftermiddagens store opgør i Futsals Liga Øst mellem FC Fjordbold og JB Futsal Gentofte var en forsmag på noget af det, der kan vente forude, når slutspillet overtager efter grundspillet. At begge dagens hold skal spille slutspil – det var allerede klart før dagens kamp, og derfor er resten af kampene alene en kamp om placeringer.
Placeringer, der så afgør hvilke hold fra Futsal Liga Vest, som venter i kvartfinalerne.

Til dagens opgør manglede hjemmeholdet FC Fjordbold Marco Aurelio, ligesom Brian ’Brizze’ Mengel kun spille i kampens sidste fjerdedel. Det skal dog også siges at JB manglede en række profiler.

Alligevel var det hjemmeholdet, som satte sig på opgøret og var dominerende via et højt pres og suveræn boldomgang, især i første halvleg.
Føringen fik Fjordbold også, da Morten Hauglund på imponerende vis fandt Martin Hansen foran mål efter otte minutters spil. Han satte resolut foden på og udplacerede gæsternes målmand til stor glæde for de mange fremmødte tilskuere.

Kampens forløb fortsatte i samme rille, men alligevel fornemmede man, at JB blev mere aggressive. Det gav desværre bonus efter et lille kvarter, da Mads Falck Larsen slap fri i højre side af banen og elegant fik spillet bolden i det fjerne hjørne uden chance for Lasse Bai i Fjordbold-målet.
Og som det ikke var nok, så skulle gæsterne såmænd score endnu engang. Netop som man troede, at der var pausen, så fik JB’s Oscar Merling styret bolden i mål med blot to sekunder tilbage af første halvleg.

Oven på 20 rigtig fornuftige minutter, så måtte Fjordbolds trænerteam med David Sembach og Martin S. Hilstrup altså finde de rigtige ord og taktiske fif frem i pausen for at bringe deres hold tilbage i kampen.
2. halvleg var da heller ikke mere end fem minutter gammel, da Fjordbold blev tildelt et straffespark i en kamp, hvor intensiteten langsomt tog mere og mere til.
Rasmus Johansson, som i holdets seneste kamp scorede hele fire mål, var koldblodig på den store chance og bragte Fjordbold på 2-2.
Der var elektrisk stemning i et par situationer, og tilskuerne var godt underholdt. Men uanset hvad, så ville bolden ikke i kassen. Gæsterne havde da også nogle muligheder, men meget sigende blev det ved et skud på overliggeren i kampens næstsidste minut, da Brian Mengel endelig var kommet på banen og testede målet med sit venstreben fra en ellers skarp vinkel.

Pointdelingen betyder at JB og København nu deler førstepladsen med 29 points hver. Brøndbyernes IF er nr. 3 med 25 – og Fjordbold har på 4. pladsen 23 points.
FC Fjordbold kan altså fortsat hente 3. pladsen, og mangler to kampe endnu før grundspillet er afsluttet. Begge kampe mod hold fra den nedre halvdel af tabellen.
Glædeligt for FC Fjordbold er det derimod, at nu har taget points fra alle hold i rækken, og især efter jul har såvel spillet som fokuseringen i topkampene været upåklagelig.

Næste kamp for FCF er søndag d. 17. februar 2019, hvor SBV 09 gæster Frederikssund Hallen. Senest de to hold mødtes vandt FCF med hele 10-2.
Kampen d. 17. februar starter kl. 15.00.

Vær den første til at kommentere

Skriv en Kommentar

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.