FC Fjordbold i flot kamp

Nørrebro Futsal – FC Fjordbold 0-7 (0-6)

Efter København Futsals sejr lørdag over Brøndby IF stod det klart at årets FC Fjordbold målsætning om slutspil ikke længere kunne indfries. FC Fjordbold spillere og trænere erdog enige om at slutte sæsonen ordentligt af, hvilket de i den grad gjorde, da de spillede sæsonens måske bedste 1. halvleg i mod Nørrebro Futsal søndag aften.

Der var kun spillet 2 minutter af 1. halvleg før FCF kunne bringe sig på 1-0. Målscorer, det unge talent Victor Hansen, efter flot oplæg fra Azad Corlu. Kort efter blev også 2-0. Denne gang var Victor Hansen i oplæggerens rolle, og Simon Jørgensen målscoren.

Det fine FC Fjordbold spil forsatte og efter 8 minutters spil blev det 3-0, ved Martin Hansen, der er over riposten fra Marco Thorhauges afslutning. Unge Victor Hansen står for målet til 4-0, da han selv erobrer bolden på modstanderens halvdel, og sparker den sikkert forbi Nørrebros keeper.
I

nden pausen bliver det også 5-0 og 6-0 til FCF. 5-0 ved Mikkel Eliassen efter oplæg fra Martin B Hansen og 6-0 ved Pelle Sørensen også efter oplæg fra Martin B. Hansen.

FC Fjordbold havde i første halvleg Lasse Bai på mål og han tog sikkert af det der kom af afslutninger fra Nørrebro holdet. I pausen skiftede FCF keeper og i 2. halvleg var det Lasse Gram der tog sig sikkert af Nørrebros afslutninger.
2. halvleg blev i det hele taget ikke lige så god som 1. halvleg. Det blev desværre en hårdt spillet halvleg, hvor dommerne i perioder mistede grebet om kampen. Et enkelt mål blev til, da Pelle Sørensen udnyttede et Victor Hansen oplæg til at gøre det til slutresultatet 7-0. Efter kampen blev Marco Thorhauge fortjent kåret til dagens FC Fjordbold spiller.

På lørdag tager FC Fjordbold imod SBV09 i sæsonens sidste kamp i Frederikssund Hallen, kick off 14:00.

Vær den første til at kommentere

Skriv en Kommentar

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.