FC Fjordbold i DM-finalen

Med en overbisende sejr på 6-0 over Lystrup sikrede FC Fjordbold sig den ene plads i søndagens DM-finale . Her bliver modstanderen København Futsal, som slog Kolding Futsal i den anden semifinale.

FC fjordbold var imidlertid langsomme startere i dagens semifinale, og der kom chancer til begge hold, så vi skulle helt hen i de sidste 5 minutter af 1. Halvleg, før FCF kunne bringe sig i front. En tackling på anføreren, Christian Andreasen, i det kriminelle felt gav staffespark, som Martin Hansen sikkert udnyttede. Dårligt var bolden givet op, da FCF, i en hurtig kontra, kunne øge føringen til 2-0. Her var Marco Thorhauge skarpretteren.

Lystrup blev nødt til at jagte en reducering fra 2. halvlegs start, og det udnyttede FCF efter bare 5 minutter, da en hurtig kontra endte med, at en Lystrup-spiller skovlede bolden i eget mål.

Med 10 minutter igen kunne Azad Corlu lukke kampen med scoringen til 4-0.
Lystrup prøvede nu at gå i overtal, men det fik den modsatte effekt, da Azad Corlu 2 gange kunne krone en god præstation ved at score til 5 og 6-0.

I morgen, søndag gælder det DM-finalen med København Futsal. Kampen starter kl. 15:00, men kom gerne før og oplev stemningen i Gentofte Sportshal.

Vær den første til at kommentere

Skriv en Kommentar

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.