Eastside Futsal Viborg vandt “U17-camp-cup” i Frederikssund

Søndag d. 07-01-18 havde FC Fjordbold inviteret til U17-turnering i Frederikssundshallen. Udover FC Fjordbolds eget U17 hold havde Malmø City, Herrestedøster og Eastside Futsal Viborg takket ja til at deltage i turneringen.

Turnerings-formen var valgt som en alle mod alle turnering i kampe af 20 minutters spilletid, hvor kampenes sidste 2 minutter blev spillet med effektiv spilletid.

I turneringens første kamp mødte FC Fjordbold Herrestedøster. Kampen var meget lige, og sluttede 2-2. FC Fjordbolds mål blev scoret af Nicklas Holmer og Alexander Arndt.

FC Fjordbolds næste kamp var mod svenske Malmø City. Kampen stod på FC Fjordbold dominans og endte 3-0 til de lokale drenge. Målene blev scoret af Lukas Hilstrup Nemeth 2 og Nicklas Holmer.

Søndagens sidste puljekamp imellem FC Fjordbold og Eastside Futsal Viborg havde udviklet sig til en finale, da FC Fjordbold gik ind til kampen med 4 point og Eastside Viborg Futsal med 6. Kampen blev spillet på meget højt niveau og var meget lige til at starte med. Men mod slutningen slap kræfterne op for FC Fjordbold, og Frederik Husmer måtte vise høj klasse i målet for at holde FC Fjordbold inde i kampen. Eastside Futsal Viborg trak dog det længste strå og vandt kampen 1-0, og kunne dermed lade sig krone som turneringsvinder med maksimumpoint.

Turnerings resultater

10:00 U17 FCF – Herstedøster (2-2)
10:30 U17 Malmø City – Eastside Futsal Viborg (1-4)
11:30 U17 FCF – Malmø City (3-0)
12:00 U17 Eastside Futsal Viborg – Herstedøster (3-2)
13:00 U17 Malmø City – Herstedøster (1-3)
13:30 U17 FCF – Eastside Viborg Futsal (0-1)

Slutstilling

1. Eastside Futsal Viborg, 9 point, +5 mål
2. FC Fjordbold, 4point, +2 mål
3. Herrestedøster, 4 point, +1 mål
4. Malmø City, 0 point, -8 mål

Eastside Futsal Viborg skriver følgende om turnering og lørdagens fælles-træning på deres facebookside

Eastside Futsal Viborgs U16 drenge deltog i weekenden i en turnering i det nordsjællandske – og vandt 💪🏿 !

Turneringen var arrangeret af liga-klubben FC Fjordbold, og bød på modstand fra Herstedøster fra Albertslund, Malmø og så hjemmeholdet fra FC Fjordbold.

Eastside drengene vandt turneringen, efter 3 sejre…. 4-1 over Malmø, 3-2 over Herstedøster og 1-0 i den afgørende kamp mod FC Fjordbold.

Fede kampe, mod trænede futsal hold, i motiverende omgivelser !

Udover deltagelse i turneringen, deltog drengene lørdag i 2 træningspas, under ledelse af FC Fjordbold’s Liga-cheftræner Martin Sanggaard Hilstrup – Meget inspirerende og motiverende og en masse nye ideer med retur til det jyske.

Søndagen sluttede af som tilskuere til topkampen i Futsal Liga øst, mellem FC Fjordbold og Nørrebro – en kamp som FC Fjordbold vandt 7-2 i en fed kulisse i Frederikssund Hallen.

Mange tak for invitationen og en fed og motiverende weekend til FC Fjordbold 🙏🏿

Vinderholdet fra Eastside Futsal Viborg

Eastside Futsal Viborg

Vær den første til at kommentere

Skriv en Kommentar

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.