Brøndby slog JB Gentofte i målrig affære

Brøndby IF spillede i midtugen mod JB Gentofte. Her var det drengene fra vestegnen, der overraskende løb med de tre point. Det var en særdeles målrig affære. Kampen endte med hele ni scoringer, da de blågule vandt 6-3.

Cheftræner i Brøndby IF, Steven De Oliveira Schumann, er også meget begejstret for sejren:

“Det er en kæmpe bedrift at slå JB i deres egen hule.”

Trods den gode sejr over de forsvarende danske mestre, så er der ikke sket en kæmpe ændring i målsætningen for Brøndby IF:

“Vi er i gang med at bygge det her hold op til at kunne flere ting, og derfor holder jeg fast i vores målsætning om at ende solidt i midten, og arbejde os hen imod Final Eight.”

Brøndby IF er stadig ubesejret og er i den situation, at de ligger på en andenplads á point med København Futsal, der indtager førstepladsen.

Brøndby IF skal forsøge at fortsætte den ubesejrede stime lørdag d 15. december klokken 18 i Stadionhal 1 i Brøndby.

“Vi er klar til at byde dem op til dans.”

Sådan lyder det fra cheftræneren, der kan se frem til at overvintre i top fire uanset resultatet lørdag.

Vær den første til at kommentere

Skriv en Kommentar

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.