Brøndby IF afholder turnering

Vi har bevæget os ind i december og julen nærmer sig. Brøndby IF har dog allerede været ude med en lille gave til de unge futsalspillere.

Der skal nemlig afholdes en turnering i Brøndby til marts, hvor pigehold fra U8 – U12 og drengehold fra U8 – U10 får mulighed for at komme til en spændende og god futsalturnering.

Lone Helleskov-Duus, som er en af arrangørerne af stævnet, har også nogle forhåbninger til, hvad stævnet kan være med til:

“Vi håber, at alle hold får en god oplevelse, og kan tage hjem med endnu større glæde for futsal.”

Turneringen skal være med til at udbrede kendskabet til futsal. Med denne turnering kan nogle af de helt unge få lov at prøve kræfter med futsal.

Lone Helleskov-Duus mener også, at der er nogle klare fordele ved at afholde sådan en turnering for de helt unge:

“Jeg synes, at det er en god sport, da den udvikler spillernes teknik og spilforståelse, hvilket med stor fordel også kan tages med ud på grønsværen.”

Turneringen løber af stablen 23. marts 2019 i Brøndbyhallen.

Vær den første til at kommentere

Skriv en Kommentar

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.