Bov IF: Solid defensiv og velbesøgt hjemmebane

Kampen om det danske futsalmesterskab sparkes igang om halvandet måned, når DBU Futsalligaen 2017/2018 sparkes igang. Med i det fine selskab er tre oprykker-klubber; Brøndby IF, Albertslund IF og Bov IF. Vi har sat os for at lære mere om de nye hold. I denne artikel har vi fokus på Grænselands klubben, Bov IF. Vi fået følgende kommentarer fra Bov IFs spillende træner Carsten Mørk.

 

Bov IF klinger måske ikke så bekendt for store dele af futsal Danmark, kan du fortælle lidt om Bov IF og om jeres vej til futsalligaen?

Bov IF er for første gang i historien en del af Danmarks bedste liga indenfor Futsal. Primært fokuseres der på breddefodbold i vor klub, hvilket betyder at 1. holdet i år spiller i serie 3, dog ligger vi pt. i den gode ender, og har gode muligheder for at rykke op.
Vi tilmeldte os for første gang til futsal for to år, da jeg syntes det lød spændende samt udfordrende.
I vores aller første kamp fik vi ørene i maskinen 6-0, nok formentlig på baggrund af vores ringe viden omkring regler, det taktiske samt vores begrænsede mængde forståelse af spillet. I løbet af de sidste to år har det eskaleret, og Futsal er for os nu blevet en vej vi satse stort på.
Vi kvalificerede os som bedste 2’er til regionsmeskaberne, hvor vi igen som 2’er kunne snige os med videre til kvalifikationen til Futsal ligaen som blev afholdt den 5 marts i Rødding centret.
Her blev det i finalekampen til en knusende 9-0 sejr mod det tidligere ligahold Hårslev BK.

 

Hvorfor lykkedes det jer at rykke op i seneste sæson?
En god solid defensiv samt en forrygende kontrafodbold har været banedannende for vores oprykning til ligaen, hvilket vi naturligvis er stolte af.

 

Hvad kan vi forvente af jeres hold i den kommende sæson?

I kan forvente at se en underdog, som vil gøre alt hvad de kan for at bide sig fast i ligaen, og forhåbentligt etablere os, således vi næste sæson også stadig er at finde i ligaen.

 

Er der nogle profiler på holdet i gerne vil fremhæve?

Jeg vil gerne fremhæve hele holdet. Alle dem der har været en del af holdet, hvilket må siges at være mange, har hver især gjort en forskel.

 

Hvad kan futsal Danmark forvente fra jer, har et stærkt hjemmepublikum, god ungdoms afdeling eller andet i gerne vil fortælle om?

Vi har mange ildsjæle i og omkring klubben, hvilket også vil være at mærke når vores modstander træder ind i vores fantastiske hal.
Vi forventer at kunne skaffe rigtig mange tilskuere, og derved forhåbentlig få skabt os en solid hjemmebanefordel.
Vi er på facebook – søg på Bov IF Futsal og sørg for at like og dele vores side, så vi kommer langt omkring 😉

 

Kommentarer eller spørgsmål til BoV IF, kontakt Carsten Mørk, Spillende træner – Bov IF Futsal: + 45 24 61 13 29

Vær den første til at kommentere

Skriv en Kommentar

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.