Aserbajdsjan er favoritter mod Danmark

Imorgen klokken 18.00 dansk tid skal det danske landshold igen på banen ved EM-kvalifikationens Main Round i Aserbajdsjan. Det bliver imod værtsnationen, der stiller op som klare favoritter, og med en trup med en del nationaliserede brasilianere, hvoraf størstedelen til dagligt spiller i hovedstadsklubben, Araz Naxcivan. Araz spillede sig sidste år til Final 4 i Futsal Cup (futsalens Champions League), hvor de dog måtte nøjes med en 3. plads. Det bliver derfor på ingen måder en nemmere opgave for det danske landshold end dagens kamp imod Ukraine.

Danmark har behov for 3 point, hvis de skal gøre sig nogle forhåbninger for kvalifikation til EM i Serbien senere i år. Det var dog langt fra målsætningen inden kampene i Aserbajdsjan, og med nederlaget på 5-2 til Ukraine tidligere i dag ser det da heller ikke ud til at blive en mulighed. Danmark fik dog et flot resultat, og forhåbentligt har de danske spillere taget ved lære, ligesom de måske også er klar til at starte i et noget mere opskruet tempo, end de er vant til fra den danske liga.

Aserbajdsjan er i skrivende stund i kamp mod gruppens fjerde nation, Belgien, hvor hjemmeholdet fører 1-0 på et tidligt mål af Eduardo. Vi følger kampen imorgen live her på hjemmesiden, ligesom vi gjorde tidligere i dag med Ukrainekampen. Vi bringer jer selvfølgelig også nyt om stream, hvis det alligevel skulle blive muligt i morgen.

Du kan som altid følge kampen live her: DKFutsal.dk/Live

Vær den første til at kommentere

Skriv en Kommentar

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.