Aabenraa Boldklub og RKG rykker op i Liga Vest

Lørdag d. 4. marts kæmpede syv klubber om oprykning til Liga Vest. Blandt disse syv klubber var Aalborg Futsal Klub som kunne deltage i opryknigsspillet via sin syvende plads i den netop afviklede Liga Vest. Det lykkedes ikke Aalborg Futsal Klub at forsvare positionen som Ligaklub, dermed får Liga Vest to nye deltagere når sæsonen 2018/2019 sparkes igang.

De deltagende hold var opdelt i to grupper. De to gruppevindere ville vinde en plads i Futsal Ligaen 2018/2019.

I den første pulje vandt RKG Klarup fra Nordjylland en plads i Futsalligaen. Klarup er en forstad til Aalborg og sejren over netop Aalborg Futsal i anden puljekamp afgjorde opryknings-kampen i pulje 1.

Slut-stilling pulje 1

Pulje 1

RKG Klarup skriver følgende om oprykning på deres hjemmeside!

Søndag eftermiddag, d.4 marts, spillede RKG herresenior sig i Danmarks bedste futsal række i overbevisende stil.

Der blev afholdt kvalifikation til Futsal Ligaen, som det så fint hedder, fra søndag morgen kl.11 i Haarby, på det herlige Fyn.

RKG’s drenge måtte derfor stå tidligt op for at komme afsted, men det viste sig, at modstanderne burde havde stået endnu tidligere op.
Det blev således til 3 sejre ud af 3 mulige, hvilket gjorde RKG til puljevindere.

Flot spil og mange mål

Først blev Velfinge/Morud kørt over med 8-3 i overbevisende stil. Derefter ventede et spændende opgør mod Aalborg Futsal Klub, som var forhåndsfavoritter, grundet deres tidligere placering i Futsal Ligaen. Efter et hæsblæsende og intenst opgør blev det til en 5-3 sejr til de grønne helte. I store dele af kampen praktiserede Aalborg Futsal Klub det famøse overtalsspil, hvor de satte en ekstra markspiller på banen. Slutteligt blev det til en pligtsejr på 6-2 over Nord-Als B, som havde tabt deres to første kampe, og derfor blot spillede for æren.

RKG herresenior kan dermed se frem til lange ture næste sæson, hvor Aabenraa og Kolding blandt andet venter.

RKG

I den anden pulje spillede Aabenraa Boldklub oprykningen hjem via en meget tæt og spændende 6-5 sejr over Nyborg. Puljen var desværre blevet ramt af et afbud fra den tidligere ligaklub IF Skjold Sæby.

Slut-stilling pulje 2

Pulje 2

Aabenraa Boldklub skriver følgende på deres Facebookside!

Så hedder den FUTSAL LIGA fra næste sæson. 🥇
Vores Senior Herre har idag vundet Final4 stævnet og dermed sikret dig oprykning til landets bedste række.

Vi ønsker jer alle et stort tillykke med det flotte resultat 🇩🇰

Viva Viva AaBK ⚽️

Aabenraa

 

Vær den første til at kommentere

Skriv en Kommentar

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.