4 kampe og en samling

Liga Vest ligger i weekenden stille, da de bedste spillere er optaget af en vest-landsholds-samling. 20 mand fra Liga Vest klubberne er samlet i Vejen, for at overbevise landstrænerteamet om at der skal satses på netop dem, i de kommende landskamps aktiviteter. Spillerne i Liga Øst skal derimod i ilden, da der er fuldt spilleprogram i Liga Øst.

Lørdag spiller FC Fjordbold og HB i Møllegårdhallen, Jægerspris. FC Fjordbold er hjemmehold og håber på en flot opbakning, hvilket Møllegårdhallen hidtil altid har leveret. HB skal forsøge at komme på point-tavlen efter nederlag til SBV09 og Nørrebro inden for den sidste uge.

Søndag er der så fællesrunde for de resterende hold. JB er værter når den nye opvisningshal ved Gentofte Stadion (årets Final 4 hal) ligger gulv til tre Liga Øst opgør. Første opgør er umildbart dagens mest lige opgør. Nørrebros nye træner Kenneth Thygesen skal i første opgør forsøge at gøre livet svært for sine tidligere spillere i København Futsal. “Thyge” har om nogen et godt indblik i Københavns taktik, men om det kan omsætte stil point ved vi først søndag. København kommer med stor selvtillid efter 1. runde sejren over JB, hvor specielt Amin Benmoumou var flyvende.

I de sidste opgør må såvel SBV09 som JB Futsal Gentofte påtage sig store favoritroller når de møder de to oprykker hold, ØsterN/Playmaker A.F.C og FK Badebold.

Weekendens kampprogram:

Lørdag d. 19/11

FC Fjordbold – HB, Møllegårdhallen 16:00

Søndag 2. 20/11

Nørrebro – København Futsal, Gentofte Stadion, Opvisningshallen 11:00

ØsterN/Playmaker A.F.C. – SBV09 12:45

JB Futsal Gentofte – FK Badebold 14:30

Vær den første til at kommentere

Skriv en Kommentar

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.