3 vigtige FCF point

Det blev aldrig rigtig smukt, da FC Fjordbold søndag skulle i gang i futsalligen efter fjorten dages pause. Rækkens nr. 8 og sidst, Playmaker A.F.C, var modstanderen.

Det hele startede fint og efter 12 minutter var FCF foran 3-0, på mål af Simon Jørgensen, Christian Andreasen og Lars Bonde. Men så gik spillet i hak og det lignede et mentalt black-out i de efterfølgende minutter. Kort inden pause fik Playmaker reduceret til pausestillingen 3-1. Playmaker kom endnu tættere på kort inden i 2. halvleg, da de reducerede til 3-2. FC Fjordbold forstod dog den pressede situation, spillede sig op, og inden for fem minutter, scorede Christian Andreasen, Lars Bonde og Marco Aurelio.

Med Stillingen 6-2 synes alt godt og sikkert igen, og så skete det igen: FC Fjordbold faldt i søvn og med 3 hurtige scoringer var Playmaker tilbage i kampen. FC Fjordbold trænerne kaldte til time out, og FC Fjordbold ramte heldigvis en tredje god periode i kampen, og undgik at der blev panik inden lukketid, om med et selvmål, samt mål af Martin Brosø Hansen og Christian Andreasen, blev kampen lukket og slukket.

3 vigtige point til FCF der også kunne glæde sig over Pelle Sørensen var tilbage og spillede en kamp der sikrede ham titlen dagens FCF spiller.

FC Fjordbolds næste kampe er på fredag, hvor de hjemme i Møllegårdshallen møder HB. Der er kick-off 20:30, og der altafgørende point på spil, så FCF håber på stor opbakning!

Vær den første til at kommentere

Skriv en Kommentar

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.